Spis strandurter
Spis strandurter
SPIS STRANDURTER — af Marianne Mark — Guide til at finde, plukke og tilberede urter fra strand og strandeng
4. oplag, 48 sider, hæftet, 17 x 24,5 cm.
SPIS STRANDURTER er en praktisk og enkel guide til hvordan man kommer i gang med at plukke, tilberede og spise urter fra strand og strandeng. Hæftet gennemgår 30 urter med fotos, beskrivelser og opskrifter. Hæftets opdeling i bladgrønt, grøntsager og krydderurter giver en grundlæggende forståelse for hvordan, og i hvilken mængde urterne kan bruges i køkkenet.
SPIS STRANDURTER er skrevet af Marianne Mark der i mere end 30 år har været engageret i natur, bæredygtighed og miljø. Marianne har været en af drivkræfterne bag bl.a. Grøn Vesterbro og Byhavenetværket, samt ansat i Det Grønne Hus Køge og Den Udendørs Madskole hos Køge Kyst. I dag arbejder hun med regenerativ genopbygning af jord og biodiversitet på Køge Fælles Jord og med at udvikle en kulstoflagrende og biodiversitetsøgende madproduktion, hvor vilde planter bliver en del af fremtidens fødevarer.
»Fin og anvendelig guide til, hvordan man kan bruge strandens mange urter i madlavningen. God til læsere med interesse for naturens spisekammer og for det nye nordiske køkken. [...] Forbilledlig lille bog, som pædagogisk og kompetent kommer hele vejen rundt om emnet. Fint layout. Kort sagt flot formidling.« Bibliotekernes materialevurdering